VIDEO
VIDEOKAMPAGNE! Book nu og betal 1. august 2020.
Flere og flere efterspørger mere velproduceret og velfortalt videoindhold med den visuelle storytelling i fokus. Det signalerer kvalitet, afspejler virksomheden og fortæller jeres historie. Video skaber blikfang, og er et stærkt og effektivt kommunikationsredskab til at gøre omverdenen opmærksom på jeres virksomhed, jeres produkter og aktiviteter.
Video er ideel til…
- demonstration af jeres produkter.
- fortælling om jeres kerneværdier i en profilvideo.
- visuelle og levende medarbejderportrætter.
- rekrutteringsvideoer, der giver ansøgerne indblik i jeres hverdag og virksomhedskultur.
- forskellige arrangementer som for eksempel foredrag og pressemøder.
- webindhold om virksomhedens nyheder, aktiviteter eller produkter i faste intervaller, for eksempel på månedsbasis.
- messevideoer med højdepunkter og deltagerinterviews.
- præsentation, instruktion, dokumentation eller undervisning.
- videotestimonials med dækbilleder fra virksomheden, mens en tilfreds kunde fortæller om jer som leverandør og samarbejdspartner.
- – og meget andet!
Vi producerer webfilm med et konkret og journalistisk indhold uden reklamefilmens staffage. Vi har flere års erfaring med visuel forståelse, interviews og fortælling af den gode historie, og står for tilrettelæggelse, manus og journalistisk vinkling af historien/budskabet, optagelse, speak og redigering ‘ind til benet’. Vi kombinerer den journalistiske og fotografiske tankegang i alle facetter af historien, og rådgiver jer om indholdet set fra et journalistisk synspunkt.
Vi optager både i Full HD med professionelt videokamera, og med iPhone i de to app’s FiLMiC Pro og Filmakr, tilkoblet professionelt eksternt lys- og lydudstyr. Postproduction foregår i redigeringsprogrammerne Adobe Premiere Pro og Apple Final Cut Pro. I dag er det muligt at producere mobilvideo af meget høj kvalitet, og optaget med det rette blik, kan det bruges som fremragende fortælleværktøj i mange sammenhænge under hensyntagen til mobilkameraets tekniske begrænsninger.
Vimeo-videoerne herunder er produceret for de nævnte virksomheder. De øvrige er produceret for tv-stationen Kanal Roskilde.
En ugentlig optagelse i din virksomhed
Vi får lettere øje på din virksomheds gode historier, når vi er tæt hverdagen i virksomheden. Samtidig bliver det lettere at implementere video i virksomhedens kommunikation. Derfor har vi udviklet et koncept, hvor vi kommer ud i virksomheden en dag om ugen, så du får en in-house videoafdeling på eksterne vilkår, og kan få produceret flere små film på en gang.
Eksempel på timeforbrug
1 video á 1/2-2 minutters varighed.
Der er stor forskel på, hvor tidskrævende en video er at producere. En video, som kun omfatter interview med én person på én location, skal ikke redigeres ret meget. En sådan video er derfor langt hurtigere at producere, end hvis der skal optages flere aktiviteter, fra flere vinkler og på flere locations.
Timeforbruget til en længerevarende video kan se cirka sådan ud:
1-3 timer til planlægning/drejebog, 1-2 timer on location til opstilling og optagelse, 5-10 timer til efterfølgende redigering.