fbpx

STORYTELLING MED GRØN KANT

Storytelling handler om at fortælle historier. Historier, som folk har lyst til at læse. Derfor kan I med fordel bruge storytelling til at fortælle værdiskabende historier om virksomhedens bæredygtige tiltag, så de bliver husket af kunder, medarbejdere, interessenter og leverandører.

Storytelling gør med fortællende elementer en historie spændende, udfordrende og nærværende, og holder læserne ‘fanget’ fra start til slut. Storytelling gør jeres hjemmeside personlig, fastholder jeres klimavenlige profil, og bliver fortalt gennem flere små historier med rod i kernehistorien, som skal formidle virksomhedens værdier og kultur.

Virksomheden behøver ikke at have store forgyldte tiltag i ærmet. Det vigtigste er ønsket om, at virksomheden bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Et lille fremskridt er bedre end intet fremskridt, og vi hjælper jer med at få budskaberne ud.

Gennem research finder vi kernehistorien i jeres virksomhed:

  1. Historier, der karakteriserer virksomhedskulturen.
  2. Den historie, som visionen er et udtryk for.
  3. Eksterne interessenters/samarbejdspartneres historier, og hvad historierne fortæller om deres opfattelse af virksomheden.

Når kernehistorien er klarlagt, er målet en fortælling, der skaber overensstemmelse mellem virksomhedens kultur, vision og image:

  1. Kultur: Hvem I er.
  2. Vision: Hvordan I gerne vil være.
  3. Image: Hvordan andre synes I er.

En kernehistorie varer ikke evigt – den skal hele tiden finjusteres i forhold til virksomhedens udvikling, så den fremstår troværdig.