fbpx

KORREKTUR OG REDIGERING

Er din hjemmeside, din brochure eller dit nyhedsbrev fyldt med fejl? Så kan det give potentielle kunder det indtryk, at virksomhedens produkter og service også er ‘sjusket’ udført. Vil du være sikker på at sende fejlfrie tekster ud ad døren, så lad os stramme dem op og koge dem ned, så dit budskab står helt skarpt.

Redigering er langt mere gennemgribende end en korrektur, fordi det er en komplet journalistisk gennemskrivning af teksten, som bagefter fremstår gennemarbejdet og uden meningsforstyrrelser. Redigering er med andre ord et stort overblik over den samlede tekst og det konkrete indhold, og samtidig et godt blik for detaljerne.

Skal du have relanceret din hjemmeside, redigerer vi dine eksisterende tekster, så de bliver kortfattede, letforståelige, sprogligt korrekte og med en ensartet sprogtone hele vejen igennem. Redigering er for eksempel velegnet, når viden fra specialiserede fagfolk skal formidles til en bredere kreds, og når flere fagfolk har leveret indhold til teksten, fordi redigeringen blandt andet sikrer, at teksten bliver formidlet på en vedkommende måde for målgruppen.

Ved korrektur gennemgår vi din tekst i forhold til retstavning, tegnsætning, grammatik, slåfejl og opsætningsfejl, det vil sige, om sidetal, orddelinger og henvisninger er korrekte, og om der er sammenhæng mellem tekst og billeder.

Ved redigering foretager vi foruden korrektur en gennemgang og gennemskrivning af din tekst. Efter redigering er der sammenhæng i sprogtonen, konsekvens i brug af begreber, og ingen unødvendige gentagelser, overflødige ord og sætninger eller meningsforstyrrende formuleringer. Tekstens opbygning er klar og logisk, og alle telefonnumre, web-adresser, person- og produktnavne er tjekket igennem.