fbpx

BILLEDER OG AKUSTIKBILLEDER

Kvalitetsniveauet af billederne på jeres virksomheds hjemmeside, er en del af virksomhedens visuelle identitet og dens ansigt udadtil.

Vi hjælper jer med løbende at holde hjemmesiden opdateret med nye og professionelle billeder, der afspejler virksomhedens aktiviteter.

I får mere værdi med en professionel løsning: For os er det en del af faget at sætte os ind i opgaven og historiens substans, og forstå, hvad der skal kommunikeres. Det er dét, der skaber det fotografi, som kan fange jeres kunders opmærksomhed.

Vi tager billeder af jeres virksomheds facader i interessante og fængende vinkler, af medarbejderne i aktion, og af produktions-processen fra start til slut.

Vi benytter naturligt lys, og arbejder både med digitalt spejlreflekskamera (Nikon) og iPhoneography. Vores fotografiske stil er præget af nærbilleder, detaljer og linjer i det enkelte motiv, som tilsammen giver et æstetisk resultat. Se et udvalg af vores billeder i galleriet og på instagram.

Ved større opgaver som for eksempel hjemmesider, magasiner eller brochurer, samarbejder vi med et kreativt hold af grafikere og webdesignere, så tekst, billeder og layout går op i en højere enhed med et gennemført og professionelt udtryk.

Akustikbilleder – kombineret akustik og æstetik 

Døjer I med dårlig akustik i jeres virksomhedslokaler? Så kan vi hjælpe jer med en lyddæmpende kombination af akustik og æstetik:

Vi tager en række fotografier, som for eksempel kan vise nærbilleder fra jeres produktion: Maskiner, samlebånd, arbejdende hænder, produkter, glade medarbejdere i aktivitet og lignende. Motiver, der afspejler virksomhedens særkende, og som giver genkendelighed, for eksempel i jeres mødelokaler og på gangarealer, når I har kunder, gæster og leverandører på besøg. Vi kan også levere fotos af landskaber, natur m.m., hvis ønsket – se vores galleri.

Fotografierne bliver trykt på lærreder af 100% polyester, udvundet af restolie, med vandbaseret blæk uden skadelige opløsningsmidler. Bag lærredet ligger en lydabsorberende mineraluldsplade.

Akustikbilledet herunder er en del af en serie, som vi har produceret for Himmelev Dyreklinik til klinikkens reception og venteværelse. Interesseret? Skriv til os, og lad os mødes til en snak om mulighederne for lydregulerende akustikbilleder i jeres virksomhed.

Akustikbillede